Sådan rejser du med børnene uden problemer

Når man har spædbørn eller små børn, kan det virke helt uoverkommeligt at rejse på ferie. Især er der mange der dropper ferienform “storbyferie”, men sådan behøver det ikke være. For mange forældre kan det være en udfordring nok i sig selv at rejse rundt med børnene hjemme i Danmark, og derfor kommer en udlandstur til at virke fuldstændig umuligt. Men en rejse ud i den store verden behøver slet ikke at være så besværlig som mange forældre gør den til. Med den rette planlægning og pakning, kan det blive en sand fornøjelse at rejse, selvom I har små børn med. 

Husk at pakke taktisk 

Når I skal pakke til en ferie med små børn med på rejsen, er det vigtigt at pakke med fornuft og kløgt, så I får alt det nødvendige med. Først og fremmest er det vigtigt at have nok tøj med, og mængden er ofte langt større end man lige regner med. Små børn formår altid at blive beskidte af at lege eller at spilde på tøjet når de spiser, og derfor er det vigtigt at være forberedt. Det er selvfølgelig altid muligt at skylle lidt tøj op på ferien, men det er langt nemmere at have nok tøj med hjemmefra. 

En rigtig god ide at medbringe (alt efter barnets alder), kan være en løbecykel som denne. Hvis man forventer at skulle gå rundt i de lækre parker i London, kan det være hård for barnet at gå for meget. En løbecykel kan være en god ide til at aflaste benene, men husk at det kun er i parker og lignende, og naturligvis aldrig i trafikken.

Derudover er underholdning enormt vigtigt at have med, særligt under rejsen frem og tilbage. Hvis barnet keder sig i længere tid, kan det resultere i et umuligt og utilfredst barn. Hvis I sørger for at pakke nogle legesager eller lignende i håndbagagen, kan I undgå et umuligt barn, og bruge energien på at nyde turen i stedet for. Børn spiser ikke så meget ad gangen som voksne mennesker gør, og derfor bliver de oftere sultne. Derfor er det helt essentielt at have nogle små snacks eller mellemmåltider med i tasken, så I kan få stillet den lille sult hvor som helst og når som helst. 

En god klapvogn er essentiel

Særligt hvis I skal på storbyferie eller blot bevæge jer en masse på rejsen, er det helt essentielt at have en god klapvogn med. Børn bliver hurtigt udmattede af at gå, og I får dårlig ryg hvis I skal bære på barnet hele tiden. Derfor er det enormt vigtigt at have en god klapvogn med på ferien, som kan sikre både barn og forældre god komfort, og hermed gøre det lettere at bevæge sig rundt i byen eller området.