Det er ingen hemmelighed at London er en fantastisk by med mange spændende seværdigheder og en af de mest besøgte metropoler i Europa, hvis ikke verden. Derfor er priserne også derefter. Man kan hurtigt bruge en mindre formue, hvis man skal prøve alle de mest berømte seværdigheder i byen og bo centralt. Her kommer nogle tips til, hvordan du oplever Europas mest pulserende storby uden at skulle tømme tegnedrengen.
Indkvartering
Det kan være ret dyrt at skulle bo midt i London, hvor hotelværelser sagtens kan koste mere end 1000kr. pr. nat. En god måde at skaffe en billig bolig på er enten ved, at gennemgå sit netværk og finde ud af, om der nogle man eventuelt kan crash ved. Hvis ikke det er muligt er der selvfølgelig lowbudget hoteller. Hvis ikke det falder i god jord, så er der AirBnB, som ofte er billigere end hoteller. Fordelen ved at indkvartere sig i private hjem er blandt andet, at der ofte følger et køkken med, så man ikke nødvendigvis er presset til at skulle spise hvert måltid ude.
Mad
Det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis alle måltider skal spises ude, men det er muligt at spare en del penge ved at finde de rigtige spisesteder. Selvom det er lidt billigere behøver maden nødvendigvis ikke være af dårlig kvalitet. De lidt mindre pricey steder er samtidig der den almene londoner spiser, hvorfor man får et større indblik i, hvordan den engelske arbejderkultur er. London er nærmest hele verden samlet et sted hvad angår kulturer, hvilket også smitter af på madkulturen i byen. Der er adskillige street food markets, hvor det er muligt at finde hvad hjerte begærer, ligesom det ikke er alt for dyrt sammenlignet med et måltid på en restaurant. Mange hostels tilbyder en god solid ”english breakfeast”, hvor prisen ofte ikke er mere end 4 pund. Et andet billigt alternativ til dyre restauranter er pubs. De fleste danskere forbinder pubs med øl i bunkevis, men det er også muligt at få et godt måltid mad, ligesom man vil få en autentisk London oplevelse.
London nemt tilgængeligt fra Danmark af, hvor flybilletter til London ikke er svære at finde.
Round and about
Når man skal rundt i hele Storbritanniens største by er den billigste måde selvfølgelig at gå rundt. Selvom London er stor, så ligger langt de fleste turistattraktioner inden for gåafstand. Her tager det ikke lang tid at komme fra Big ben til Buckingham Palace eller fra Tower Bridge til London Eye. Hvis ikke benene kan holde til det, så vil langt det billigste transport metode være at købe et dagskort til en af London busserne, hvor du kan hoppe af og på som du lyster. Fordelen ved at bruge busser i forhold til the tube, er at man får lov til at se noget på vejen.
Seværdigheder
Drop de mest gængse seværdigheder og oplev de steder i byen som ikke er så turistpræget. Her kunne det være spændende at besøge nogle af de mange museums, der findes i byen. De tilbyder ofte gratis entré til deres normale udstillinger, hvilket kunne være en god idé, hvis deres særudstillinger ikke interessere en. Ligesådan kan det være et godt break, hvis man er på arbejde eller til kursus i mødeledelse, bare for at få tankerne på gled.
Ved Trafalgar Square er der ofte gratis koncerter om eftermiddagen, hvilket til tider kan være lige så god oplevelse, som at tage til musical.