Få et uforglemmeligt nytår i London

London ligger højt på listen over destinationer, hvor det er fantastisk at fejre nytårsaften. Og det er bestemt ikke uden grund. Her kan du opleve London Eye, Big Ben og Tower Bridge badet i farver fra et fantastisk fyrværkerishow. Uanset om du befinder dig på en pub, på en restaurant eller på gaden, når klokken slår tolv, så kan du være sikker på, at det vil blive fejret.

 

Sådan skal du holde nytår i London

Tager du til London for at sige farvel til det gamle år og springe ind i det nye, skal du simpelthen se det store fyrværkerishow ved Themsen ud for South Bank og Embankment. Fyrværkeriet affyres blandt andet på- og omkring London Eye og oplyser byen i utrolige farver og lys. Du kan både købe billetter til en udsigtsplads, eller du kan i god tid stille dig i kø. Og her snakker vi 4-5 timer før midnat. Southwark Bridge, Millennium Bridge og Tower Bridge er alle tre gode udsigtspunkter.

 

De fleste af Londons spisesteder tilbyder noget spektakulært i anledningen af nytåret. Når det kommer til nytårsmiddagen, er der noget for alle hvad angår pris, smag, stil og temperament. Du bør bestille bord i god tid, da de fleste steder kræver forudbestilling.

 

Storbyferie i London

Hold nytår i London, og du er sikret en oplevelse for livet! Men der er ingen grund til kun at besøge hovedstaden for denne aften. Rejser du til London et par dage inden det nye år, vil du overalt i gaderne kunne mærke den gode stemning, og hvordan hele byen lader op til den store fest. Også nytårsdag byder London på noget sensationelt. Her fortsætter festlighederne, hvor særligt den årlige New Year’s Day Paradise stjæler opmærksomheden. Tag på et par dages storbyferie i London, hold nytår der, og få en oplevelse du sent vil glemme.