5 attraktioner du skal se i London

Skal din næste tur gå til London? Så er det kun med at pakke kufferten og komme afsted! London har et utal af attraktioner, som du ikke må være foruden på din tur. Derfor har vi samlet 5 attraktioner, som du absolut skal se, når du spadserer rundt i Londons gader. Du vil ikke fortryde det.

London Eye

Det er umuligt at nævne London, uden at nævne det populære London Eye! Det enorme pariserhjul ligger på Themsens sydlige bred og giver fra toppen en unik udsigt over centrum af London. Her er der god mulighed for at opleve de kendte bygninger såsom Big Ben og St Paul’s Cathedral.

Husk dog at London Eye er en enorm populær attraktion, og derfor kan du risikere at opleve lange køer. Køb derfor gerne din billet på forhånd. Dette er ikke kun billigere, men sikrer dig også at springe den lange kø over.

Mangler du penge til din rejse? Lån til rejsen her.

Harry Potter Studios

Har du børn med på turen eller er du fan af troldmanden fra England? Så bliver du nødt til at opleve Harry Potter Studios!

Harry Potter Studios er et mekka af udstillinger, hvor du let kan træde ind i Harry Potter univers og rende rundt i kulisserne taget direkte fra filmen.

Du kan blandt andet komme ombord på det originale Hogwarts Express eller se Dumbledore’s kontor fra Hogwarts.

Magien er til at finde overalt i Harry Potter Studios, og derfor kan du selvfølgelig også opleve fascinerende udstillinger med tryllestave fra blandt andet Voldemort, Draco Malfoy og mange flere.

Harry Potter Studios kan varmt anbefales.

Er du ægte fan og ønsker du lidt mere? Så er seværdigheder som Harry Potter sightseeing bustur, Perron 9 3/4 på King’s Cross Station også en oplagt mulighed.

Buckingham Palace

Du kommer ikke udenom at besøge Buckingham Palace, som er en af de mest kendte seværdigheder i London.

Buckingham Palace ligger centralt i London og her kan du altså opleve hvor dronningen af Storbritannien bor! Fra Buckingham Palace er der rig mulighed for at gå videre og opleve de nærliggende seværdigheder – eksempelvis St James’s Park, som ligger få hunrede meter væk.

Buckingham Palace er et smukt syn på alle tider af året, som du må opleve!

Madame Tussauds

Måske du allerede har hørt, eller endda besøgt Madame Tussauds i andre storbyer. Lige meget hvad, bliver du nødt til også at besøge museet i London! Madame Tussauds i London er faktisk det første af sin slags og åbningen af det går mange år tilbage.

Madame Tussauds er et voksmuseum, hvor du kan opleve kendisser og endda præsidenter, heriblandt Barack Obama, Nelson Mandela og Madonna – alt kreeret i voks. Her er det en god idé at bestille en billet hjemmefra, da det er en yderst populær attraktion.

Museet ligger centralt i London, nær det populære Paddington område, så det er bare med at komme afsted!

Portobello Road Market

Portobello Road er en gade som strækker sig fra syg til nord i området Notting Hill. Hver lørdag bliver gaden omdannet til et gademarked fyldt med livlige mennesker, små hyggelige boder og fantastisk stemning – det kendte Portobello Road Market.

Portobello Road Market er særligt kendt for sit udvalg af antikviteter, genbrugstøj, grøntboder samt madboder. Du er altid sikret at finde noget særligt på dette marked.

God ferie!


Leave a Reply