England har en stolt musikhistorie. Bands som The Beatles, Rolling Stones, Sex Pistols, The Clash og mange flere er alle fra England. Den stolte musikhistorie mærker man tydeligt i London. Der er fortsat rigtig mange bands, der forsøger at få gennembruddet og en karriere indenfor musikkens verden. Mange af disse unge bands spiller naturligvis også rigtig mange koncerter i London. I og med, at de endnu ikke er slået igennem, koster koncerterne sjældent specielt meget – hvis de endda ikke er gratis.
Masser af koncerter i London
Det er altid fedt at se en koncert i London, men det kan faktisk være helt enormt overraskende, hvor fedt det er at se de mindre kendte bands. I og med at London er så stor en by, vil der næsten altid være en mindre fanskare for selv de mindste bands. Derfor vil man opleve, når man er til koncert i London, at der virkelig bliver danset igennem på gulvet. Selve musikken varierer naturligvis fra band til band, men der er altså nogle rigtig kompetente uopdagede talenter i England, og London i særdeleshed.
Så tag på opdagelse i Londons natteliv. Der er koncerter i London dagligt, så uanset hvornår man er i den engelske hovedstad, vil man have muligheden for at høre noget god musik.
Indie koncerter i London
Der er et utal af spillesteder i London, så det afhænger naturligvis lidt af, hvilken genre man gerne vil høre, når man skal finde et spillested og se en koncert. Personligt elsker jeg alternativ rock og så er der nogle faneførere indenfor koncertsteder. Det er bl.a. 100 Club, men også Rough Trade Records butikken i Øst-London har næsten dagligt koncerter med ukendte bands.
Der er en udmærket liste med koncerter i London her